Vejle Ådal Halvmarathon nu gennemført

Søndag d. 20 oktober gik turen så til Vejle sammen med min motionskammerat Steven. Vi havde begge valgt at deltage i Nykredit Invest Vejle Ådal ½-maraton, som traditionen tro, er placeret i oktober måned.

Det var kun en måned siden at jeg sidst var ude og løbe halvmarathon på rute 21 i Odsherred. Og der gik det faktisk rigtig godt, selvom jeg måske nok set i baglyset, lige manglede den sidste træning.

Jeg har siden det løb, forsøgt at holde træningen godt vedlige. Men også passe godt på mig selv, da jeg vidste at rute 21 havde slidt godt på kroppen, og den derfor skulle have lov at restituere inden næste større udfordring.

Håbet var jeg i Vejle kunne taget et par minutter af min tid. Men sådan kan jeg lige som godt sige, at det ikke lykkedes mig.

For starten blev desværre ikke så god for mig. Selvom jeg havde placeret mig ud for den rigtige markering i start køen, så syntes folk omkring mig at løbe væsentligt hurtigere end jeg. Jeg havde satset på at starte ud med en tid omkring 5:30-5:45, men alle omkring mig løb nærmest 4:30-4:45. For jeg tog mig selv i hurtigt at blive påvirket til at komme op på 5:00 +/-. Og det viste jeg var for hurtigt for mig til så lang en tur.

Men selvom jeg forsøgte at hive mig ned i tempo, så endte jeg hele tiden op i hastighed igen når jeg igen kiggede på GPS uret. Så det måtte næsten ske. Efter ca. 2,5 km fik jeg et ordentlig smerte jag i den nederste del af højre lægmuskel. Og det fik mig til at stoppe op i troen om en fibersprængning var indtrådt. Men efter at gå lidt og mærke efter, så føltes det alligevel ikke helt som det. Så jeg satte stille og roligt igang igen, for at følge mig frem til om jeg kunne fortsætte.

Og det blev en kamp på grænsen. For min fornemmelse siger at jeg fik en muskel/sene skade grundet for meget belastning. Så jeg kunne mærke til den på resten af turen. Så det var med at holde hastighed og belastning på et niveau hvor det ikke blev værre.  Og jeg overvejede løbende, om jeg skulle stå af. Hvis jeg igen oplevede en hård smerte, så ville jeg stoppe. Men heldigvis formåede jeg at holde mig på balancen.

Det betød så også at jeg mod slutningen af løbet, måtte sætte hastigheden lidt ned. Og dermed se mit mål om at slå tiden fra rute 21. For jeg kunne ikke presse mig hurtigere op uden at smerterne i læggen også blev større.

Men alligevel så blev tiden ikke så slem alligevel. For jeg havde troet at jeg satte mere til end jeg gjorde. Faktisk blev tiden kun 5 sekunder dårligere en min tid på rute 21.  Så jeg sidder med en følelse af, at jeg godt kunne have slået tiden, hvis blot benet havde holdt. Og måske endda kommet under de magiske 2 timer.

Men det må jeg have til gode til foråret, hvor den står på Lillebælt Halvmarathon. Så nu skal benene lige have en pause, så læggen kan hele sig op. Men så skal træningen også holdes godt vedlige hele vinteren. Så prik endelig til mig, hvis du opdager jeg sidder stille for længe 🙂

Det viste det sig at jeg havde overanstrengt min højre fod. Det kom frem da jeg løb en mindre tur torsdagen efter. Her måtte jeg gå det sidste stykke hjem, da smerter tog til. Det føltes som om at min gamle tå brud var sprunget op. Dette har nu heldigvis gået på plads igen.

Næste tur var så planlagt til i søndags, men først skulle trampolinen lige nedtages (ja, den overlevede stormen). Vi har gravet ud under trampolinen og fyldt med træflis. Og det trådte jeg desværre forkert og vred venstre fod om. Så nu har jeg forstrakt ledbåndende på ydersiden af venstre fod. Øv… så nu venter jeg stadig på at blive klar til en vinterløbetur.

Skriv et svar