2 nye halvmarathon løb er på vej

Efter at have gennemført Rute 21 løbet d. 21. september 2013, fik jeg endnu mere blod på tanden til at prøve kræfter med endnu et. Derfor meldte jeg mig hurtigt til en nyt løb, som skal løbes allerede d. 20 oktober.

Det er Vejle Ådal Halvmarathon, hvor der løbes fra DGI huset i Vejle og ud igennem Ådalen på en flad rute. Jeg har tidligere været forbi dette løb, men dog kun på en 10 km rute. Men nu skal hele distancen klares.

Jeg kæmper dog stadig lidt med mine knæ, som er slidte efter Rute 21, men håber at jeg kan holde træningen vedlige, og at de kan nå at komme sig godt inden jeg igen skal afsted på 21,1 km.

Næste års halvmarathon

Da jeg var til spinning i tirsdag, var der en der spurgte om jeg ikke skulle prøve udfordringen med den sidste bro jeg mangler for at finde Danmark sammen. Jeg har jo klaret turen over både Øresund og Storebælt. Så hvad med Lillebælt?

Den udfordring tog jeg op. Så på start dagen for tilmeldingen, klikkede jeg mig igennem og fik bestilt et startnummer til Lillebælt Halvmarathon.

Dermed har jeg sat målet for vinterens og forårets træning frem mod starten af maj, hvor løbet bliver skudt i gang.

Jeg har det bedst med at have en udfordring liggende forude. Det for min energi til at være højt, og lyst til at jagte målet. Kan jeg smide lidt af vægten, kan jeg få udholdenheden til at blive bedre, og kan jeg skære bare lidt af tiden på distancen i forhold til sidst?

De personlige mål er vigtige for motivationen. For mig gælder det ikke om at komme blandt de x første, eller før andre venner. Det er mine personlige mål jeg udfordrer, og det er det som driver mig.

Og hvor er det skønt at have en frue, der støtter mig i min træning. Skat jeg elsker dig.

Skriv et svar