Rute21-Top

Rute 21 løbet er gennemført

Hvor er det bare skønt igen at have gennemført et halvmarathon. For det er 2 år siden jeg sidst har løbet de 21,0975 km som distancen er defineret som. Her kommer lige min oplevelse af Nykredits Rute 21 løb.

Der var lagt op til fest. Hele Vig by stod på den anden ende, og der var mange arrangementer i byen. Løbet startede på den kommende tilkørselsrampe i retning mod Holbæk. Hvilket var et fint sted. Og trods 15 minutters forsinkelse på løbsstarten, grundet en del nok havde undervurderet afstanden fra parkeringspladserne i den anden ende af byen.

Aktiviter og underholdning til tilskuer og børn i start/mål området var desværre lidt for små, da meget af det lå oppe i Vig by. Der kunne godt have været flyttet lidt mere ud til selve vejen.

Min søster og jeg klar til løbet sættes igang.
Min søster og jeg klar til løbet sættes igang.

Opvarmningen fra Vig Motionscenter

Inden man løber, skal man jo helst huske at varme op. Selvom jeg nu typisk bruger de første par km til at komme igang, så hører en fælles opvarmning sig til et sådant motionsløb. Desværre var fitnesstræneren ikke vand til at undervise 6000 mennesker på én gang. Der manglede mere billedlige ord på bevægelserne, så alle, også dem der ikke kunne se træneren havde en chance for at følge med. Så det var vist kun de første 10-20 meter af den lange række løbere der fik noget ud af det.

Så da opvarmningen var skudt af, så var vi klar til start… ups nej… der skulle lige holdes 3 taler. Dog var de hurtigt overstået, men alligevel var der gået endnu 5-7 minutter.

Rute 21 løbet skydes igang

Vi kom dog godt afsted, og selvom alle distancer startede samtidigt, så var folk generelt gode til at have placeret sig efter hastighed. Dog startede jeg lidt længere tilbage end jeg burde, da jeg stod sammen med familie og venner. Men det gav nu ikke synderlige problemer at komme fremad i starten. Måtte dog overhale og sno mig lidt, men folk bredte sig hurtigt ud i hele vejens bredde.

Rute21-A
4 km efter starten, er jeg stadig frisk.

Det blev først et problem, da de første speed løbere på 5 og 10 km ruterne begyndte at komme retur. Her var folk lidt langsomme til at trække mod højre så der var plads til dem.

Ved første vendepunkt for 5 km distancen fik vi lidt calypso musik med på vejen. Det var også skæringspunktet for turens første stigning. En stigning på ca. 60-70 meter over ca. 2 km. Benene var stadig friske, og jeg fandt hurtigt et godt tempo og rytme. Log mig ikke præge af folk der løb omkring mig. Var god til at blot at koncentrere mig om min egen rytme.

De næste 6 km, gik det så ned af bakke igen. Så der kom lidt ekstra fart på benene, dog med plads til at spare lidt kræfter. For jeg skulle jo retur over bakken igen for at komme i mål.

Der var vand ved 5km mærket, og igen ude ved vende punktet på de ca. 10,5 km. Og det var ganske tiltrængt. Havde dog fyldt mig godt op med væske hele formiddagen, så jeg var klar.

Hård hjemtur

Efter vendepunktet, måtte jeg sande at tempoet måtte justeres lidt. Nu skulle turen jo gå op af bakke igen over de ca. 6 km. Og sidst på denne strækning, begyndte kroppen at gøre ondt. Vandet ved 16 km mærket var tiltrængt. Så måtte justere hastigheden en del gange.

4 Km før mål, er benene mærket og energien godt brugt.
4 Km før mål, er benene mærket og energien godt brugt.

Og selvom det begyndte at gå ned af bakke igen, så var det gejsten om at Vig kirke kom til syne, og langsomt kom nærmere som holdt mig igang.

Super fedt var det, da min niece Frederikke stod klar med min søster, samt selvfølgelig min elskede Ditte på målstrækningen og heppede mig mod mål. Frederikke var frisk på at tage mig i hånden og løbe med mig over målstregen. Det er jeg vildt glad for.

[youtube_sc url=”http://www.youtube.com/watch?v=J_aU3Q_jkjE&feature=youtu.be&t=1h50m25s” title=”Rute%2021%20Mål%20video” theme=”light” modestbranding=”1″ autohide=”1″ start=”6620″]

Det officielle resultat tikkede ind om aftenen, da min telefon lige skulle have strøm på igen. Havde brugt Endomondo til at tracke min tur. Men nåede kun lige i mål, og stoppe tiden inden den gik død. Startede Endomondo inden jeg passerede startlinien, og sluttede den efter jeg passerede mållinien.

2:04:01

Det var resultatet. Og det er jeg super stolt over. Godt nok har jeg løbet 2 andre halvmarathonløb før i bedre tid. Det var dog med stærk medvind. Her på Rute 21 løbet var det en moderat sidevind både ud og hjem, og min form har ændret sig. Så derfor havde jeg selv håbet på en tid mellem 2:05 og 2:10.

I mål må jeg dog komme med lidt kritik. For jeg var tømt for energi og var noget diffus at snakke med. Det hjalp dog at få hældt 2×0,5L vand på kroppen. Men desværre var der ikke mere frugt tilbage til os der har været ude i lang tid. Deltagere der var kommet i mål tidligere, samt tilskuere havde rippet mållinien, så der kun var vand tilbage. Der burde havde været mere styr på, at alle kunne få både vand og frugt da de kom i mål. Så fx. kun 1 stk frugt til hver deltager.

Så jeg var glad for at søster ikke boede langt derfra, og kunne byde mig på en banan og muslibar. Tak søster.

Trods de små mangler, så var det en super skøn oplevelse igen at have opnået at løbe et halvmarathon. Selvom kroppen føles træt og brugt de næste par døgn, så er det på en super fed måde. Man er hel høj af, at have gennemført en sådan distance. Og så en flot rute igennem barndommens Odsherred, set fra en ny vinkel.

Næste udfordring er allerede i hus. Det bliver Vejle Ådal Halvmarathon d. 20 oktober 2013, hvor jeg også har valgt distancen på de 21 komma lidt.

 

Skriv et svar