Ny brugt bil på vej

Vores gamle Ford Focus fra 2003 er begyndt at blive en dyr ven. Både med de stigende brændstofpriser men bestemt også på vedligholdelsen. Vi havde talt om at få den skiftet ud, og planer om at gøre det i starten af det kommende år. Men eftersom at der kommer flere problemer med den gamle focus, så begyndte vi at kigge igen.

Og faktisk fandt vi nogle interessante forslag. Og en stak ud i mængden. Og den var til og med hos en forhandler lige i nærheden. Nemlig Vejle. Så mandag tog vi et smut forbi, og fik en prøve tur i den. En fin Ford Focus, men denne gang i en diesel udgave og 4 år nyere end den vi kører i idag.

Så hjem igen og tænke over tingene, tjekke økonomi og finde ud af om det skulle være den. Og ja, det måtte det bare være. Så der blev sat gang i alle sejl hurtigt. Bank, forhandler, forsikring, etc blev kontaktet for få skubbet gang i handlen.

Vi havde nogle krav til en ny bil:

  • Bedre brændstof økonomi
  • Aircondition eller klimaanlæg
  • Trækkrog
  • Solafskærming

Og denne nye opfyldte 3 ud af 4. Det eneste den manglede var solafskærmning. Så derfor aftalte vi at tilkøbe toning af ruderne med 3M film CS20, til ruderne ved bagsæde og bagagerum. Dermed er alle punkter opfyldt.

Så nu er det blot vente til på torsdag, hvor den kan afhentes og vi skal sige farvel til den gamle dyt. Det bliver spændende.

Skriv et svar