Hedensted Kommunes renovation stinker

Så er den igen gal med HCS eller hvad de nu kalder sig. Tror at Hedensted Kommune har fundet den dårligste løsning, med verdens dovenste skraldemænd.

I hvert fald, så fandt jeg i dag efter tømningen, en seddel i postkassen, hvor de udbeder sig at få vendt skraldespanden 180 grader, så håndtaget vender ud af. Sikkert af den grund at det tager dem hele 3 sekunder at vende den selv. Men de har alligevel fint tid til at gå til en computer og udskrive en fin lille bon-størrelse seddel med beskeden om at håndtaget skal vendes ud af. De skal dæleme have det mageligt. Ikke nok med at vi selv skal køre spanden de ca. 3 meter ud fra grunden og stille den på vejen, så skal vi jo næsten selv være hjemme når de kigger forbi, og hjælpe dem med at få den tømt.

Ved da godt at man skal gøre lidt for at de ikke overanstrenger sig… Meeeeen helt ærligt. Hvad kræver det at vende en spand der vejer max. 20 kg 180 grader, som enda har fint påmonteret hjul.

Men når de nu skal have det så fornemt, så må man jo også forvente at servicen er i orden. Fx. har vi været ude for at vores spand ikke blev tømt helt. 2 poser lå tilbage. Man forsøgte at kontakte dem, men uden at der blev svaret på hverken telefon eller email. Dårlig service. Og det med at de jo er blevet en dyr ordning, efter kommune sammenlægningen.

I dag skulle jeg så lige forsøge at ringe igen, for at høre om de ikke kommer ud og maler et kryds på vejen, der hvor de ønsker spanden skal stå, samt med retningsanvisning på hvordan den skal vende. For det må da blive det næste.

Og heller ikke et under at Hedensted Kommune har underskud, sådan som de bruger penge på ligegyldige ting. Fx. har de haft gang i en udskiftning af samtlige skilte med vejnavne, sådan at de kan få deres logo på skiltet. Jeg tænker at det må være en dyr affære. Selv skilte som ikke trængte det store er blevet udskiftet. Måske ikke verdens vigtigste post på kommune budgettet.

Tror at det har været en meget for stor mundfuld for de kære kommunal politikkere, at lægge kommunerne sammen. Den store fejl som jeg ser det er, at de måtte forvente at de samlede udgifter de første 2-3 år, må være en del forhøjede, grundet alt det er skal lægges sammen og koordineres. Men det er vist kommet som en overraskelse.

Skriv et svar